| |
|
| OM |
Berliner Luft 1
Dette efterår tager Kanonhallen hul på Berliner
Luft - en række begivenheder, som præsenterer
de nyeste trends fra scenekunsten i Berlin.
Den første del, Berliner Luft 1, består af
to vidt forskellige performanceforedrag. |
|
30. november, 2004
TANJA OSTOJIC
”MIDDAGSDISKUSSION
OM IMMIGRATIONSPOLITIK OG INTEGRATION”
Publikum inviteres af Tanja Ostojic til at tage
del i en middagsdiskussion, som er en åben ramme
for deltagernes bidrag. Tanja Ostojic er kendt for aktionen
“Looking for a Husband with a EU Passport”:
For at få opholdstilladelse i Tyskland lagde hun
et nøgenfoto af sig selv på internettet for
at finde en ægtemand med et EU-pas.
Tanja Ostojic vil debattere denne aktion i sin middagsdiskussion,
hvor hovedtemaet vil være den ekskluderende mekanisme
i den danske og europæiske immigrationspolitik.
I et forsøg på at fremhæve de forskellige
problemer, som folk uden borgerrettigheder har i Danmark,
inviterer Ostojic publikum til at tale om disse fra forskellige
perspektiver.
Listen af inviterede gæster inkluderer immigranter,
aktivister, kunstnere og filosoffer, såvel som journalister,
forskere og teoretikere fra det retslige og politiske
område.
TANJA OSTOJIC blev født i 1972 i Beograd og er
en kulturel aktivist, en performance- og multimediekunstner.
Hun er for tiden bosat i Tyskland.
# læs
kunsthistoriker Rune Gades artikel om Tanja Ostojic
# se
mere på www.kultur.at/howl/tanja |
|
2.december, 2004
WAGNER-FEIGL-FORSCHUNG
„DIE ENZYKLOPÄDIE
DER PERFORMANCEKUNST“
I et performativt foredrag præsenterer
de berlinske performancekunstnere og forskere Florian
Feigl og Otmar Wagner deres projekt “Enzyklopädie
der Performancekunst“. Med et tilbageblik på
cirka 80 års performancehistorie foretager de
en systematisk opstilling af alle de handlingsmåder
og udtryksmidler, der hidtil er blevet anvendt i performancekunsten.
WAGNER-FEIGL-FORSCHUNG blev dannet i 1996 og har siden
holdt til i Berlin.
OTMAR WAGNER er født i 1966 og arbejder som underviser
på forskellige universiteter og bedriver anvendt
utopi- og længselsforskning. Han viste performancen
”Inventur Debil” i KANONHALLEN i 2001 med
stor succes.
FLORIAN FEIGL er født i 1970 og arbejder som
performancekunstner, solo og i forskellige samarbejder
(Showcase Beat Le Mot, Hollywood Leather og prodesse
& delectare)
# læs
performer Ellen Friis’ artikel om Wagner-Feigl-Forschung
|
|
Arrangementet afholdes i samarbejde med
4 dages symposiet på Københavns Universitet:
Performativity: A paradigm for the studies of art and
culture.
# læs
mere om symposiet Berliner Luft 1
er støttet af Goethe Instituttet og Københavns
Kommune. |
|
|