| I en tid præget af kulturkamp,
religionskrige og almen ideologisk mudderkastning, kan
man undre sig over, hvad vort samfunds værdinormer
egentlig bygger på?
For at imødekomme dette alvorlige spørgsmål
præsenterer Mammutteatret en forestilling, med
afsæt i et af de vigtigste bogværker i de
seneste hundrede års historie, nemlig Karl Marx’s
hovedværk Das Kapital.
Tre skuespillerinder giver de store tanker fysisk form.
De praktiske eksempler bliver visualiseret. Ikke sjældent
vil man opleve, at dans er nødvendigt som handlingsbærende
element.
Stykket er til gengæld blottet for sange, da der
efter vores mening i forvejen er skrevet alt for mange
sange med Kapitalen som grundlag f.eks. “Jeg ville
eje millioner hvis tårer var guld”, “Eat
the rich” og “Hvis jeg var en rig mand”.
Instruktion: Christoffer Berdal
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
Kapitalen er bearbejdet til teater af blandt andet:
Claus Flygare, Christoffer Berdal og Oliver Zahle.
Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Lene Tiemroth plus
en til.
|