Se også
# www.fyn2003.org

# hent som word dokument
# læs om udstillingen
 
 PRESSEMEDDELELSE
NYREN & PYRAMIDEN
Af Peter Holmgaard, Denise Ziegler og Mikko Maasalo

UDSTILLING: 13. – 22. januar 2004, kl. 17 – 20, Weekend 14 – 17
GRATIS ENTRE


Med 40 lysskulpturer, videoprojektioner og nykomponeret lyd fortæller NYREN & PYRAMIDEN historier om turisme. De tre kunstnere fabulerer over individets oplevelse med udgangspunkt i masseturismens æstetik og mekaismer og lægger lag på lag af allegoriske ophobninger i rummets skulpturer.

Smagen af citronsorbet i Frankrig ... Et kys med adriatisk havsalt... Et hotelværelse i Huan Hai....

Publikum inviteres med på sightseeing i Ziegler, Maasalo og Holmgård’s hoveder. De tre, der tilsammen udgør den svejtsisk-finsk-danske gruppe SINUN VUOROSI, har tidligere præsenteret stedspecifik kunst i København, Helsinki og Rom. I efteråret kommer Nyren og Pyramiden, der til den tid har udviklet sig til en forlystelsespark med skulpturelle minigolfbaner, tilbage til København og i januar ‘05 NYREN & PYRAMIDEN i Konsthallen i Helsinki.

KONCERT:
I forbindelse med udstillingen spiller: PETER PETER 20. + 21.+ 22. januar kl. 20 – ca. 21. ENTRE 60/30 KR. + gebyr


Desuden gør vi opmærksom på vores miniseminar:

SEMINARDAG: Søndag d. 18. januar, KL. 14 – 17
Miniseminaret ønsker at rejse nogle aktuelle spørgsmål om det moderne teater udfra en teater- og kunsthistorisk baggrund.

”Og så kastede de sig over teatret. Et bud på performanceteaterhistorie i en fart”
af teaterforsker, lektor Stig Jarl, KUA

“Tingenes teater – en måde at betragte performanceteatret på”
af dramaturg Jette Lund.

“Kunst og performativitet”
af kunsthistoriker, adjunkt Rune Gade, KUA

Tilmelding i Kanonhallens billetkontor:
3543 2021 senest d. 16. januar. Deltagelse er gratis.

Arrangeret af Gritt Uldall-Jessen i samarbejde med Kanonhallen


Med venlig hilsen,
Kanonhallen